Trop 6. klasse og op

Sommerlejr for mikro, mini, junior og trop

Dato: 
Lør, 02.08.2014 11:00 - Fre, 08.08.2014 13:00

Arresøcentret danner i år rammen om sommerlejren for mikro, mini, junior og storspejdere.

Mikro’er deltager fra onsdag formiddag til fredag eftermiddag, mens de tre øvrige grene starter lejropbygningen allerede lørdag ved frokosttid og også skal hentes igen fredag eftermiddag.

På Arresøcentret vil der ud over Rødovrespejderne også være andre spejdergrupper, som vi kan lave forskellige spændende aktiviteter sammen med, så der er garanti for udfordringer og hygge for alle aldre.

Læs evt. mere om Arresøcentret på www.arresoe.dk

Praktiske oplysninger kan i finde i de vedhæftede filer her.

Prisen for hele ugen er 800 kr pr. person og for mikro’erne, som er med 3 dage, er prisen 350 kr.

Vi sover i telte, bygger lejrplads af reb og rafter og laver mad over bål - så glæd dig til en super uge !

Cool


Emneord: Mikro 0.- 1. klasse Mini 2.- 3. klasse Junior 4.- 5. klasse Trop 6. klasse og op
JulefestBillede

Rigtig glædelig jul og godt nytår til Jer alle !

Gruppeweekend for hele grupppen - Safari-tur

Dato: 
Lør, 26.04.2014 11:00 - Søn, 27.04.2014 14:00

Det er blevet en tradition at alle Rødovrespejdere tager sammen af sted på en weekendtur i foråret.

Mikrober (0-6 år) deltager sammen med deres familie.
Forældre til spejdere over 6 år er meget velkomne som medhjælpere på lejren.

Mikrober med familie, mikroer og minier sover i hytten, der er senge med madrasser.
Juniorer og spejdere sover i telt eller shelter, så I skal huske liggeunderlag.

Pakkeliste finder I her på hjemmesiden link

Husk at medbringe madpakke til frokost lørdag.

Vi mødes i ’Filialen’, Viggatorp 6, 3660 Stenløse, lørdag kl. 11.00.
Vi slutter samme sted søndag kl. 14.00

I løbet af weekenden skal vi alle sammen på ‘Safari-tur’, hvor vi vil blive udfordret
med spændende opgaver til alle aldre og selvfølgelig have det rigtig sjovt og hyggeligt sammen.


Emneord: Familiespejder 0 - 6 år Mikro 0.- 1. klasse Mini 2.- 3. klasse Junior 4.- 5. klasse Trop 6. klasse og op Klan
Sorte Tyr

Glade børn og voksne til sommerfest

Tømmerflåde Loch Næs

Sommerlejr ved bredden af Loch Næs

Sjældent sætter man så stor pris på et langt varmt bad og en blød sofa, som efter en uges sommerlejr, og i år var bestemt ikke nogen undtagelse :-)
 
Netop hjemkommet fra Næsbycenteret, hvor 41 Rødovrespejdere var på sommerlejr, kan vi se tilbage på en hektisk, men også sjov og hyggelig uge.
 
Ca. halvdelen af børnene deltog hele ugen, mens de mindste var med i den første halvdel. Vi var kun tre ledere, og det kunne ikke undgå at sætte sig præg på lejren. Da vi planlagde lejren havde vi en forventning om at være dobbelt så mange ledere, men uforudsete ting omkring arbejde, privatliv mv. gjorde at flere af lederne alligevel ikke kunne deltage. Vi traf et valg om at gennemføre lejren for alle aldersgrupper på trods af det, og set i bakspejlet var vi måske for optimistiske. Det har været en MEGET hård uge for os ledere. Det er nogle skønne unger vi har haft med, og der har været rigtig mange gode oplevelser kan vi se nu, hvor vi ikke længere kun har fokus på at 'overleve' fra time til time og kæmpe for at give alle børnene en god oplevelse. Det nærvær som vi gerne vil have at børnene føler, når de er på tur med os, har vi ikke helt kunnet give, som vi gerne ville. Vi har lært rigtig meget af det forløb og vi håber at det er lykkedes at give alle børnene nogle gode lejroplevelser med hjem i bagagen trods alt ! 
 
 
Som I ved starter de ugentlige spejdermøder op i denne uge, og på lørdag d. 17. august er der sommerfest med oprykning. Sommerfesten er for hele familien, og seneste tilmelding er på onsdag.
 
 

Emneord: Familiespejder 0 - 6 år Mikro 0.- 1. klasse Mini 2.- 3. klasse Junior 4.- 5. klasse Trop 6. klasse og op

Nyttige links

Her har vi samlet en oversigt over nyttige links I som spejdere og forældre kan have glæde af:

www.spejder.dk   (Det Danske Spejderkorps officielle hjemmeside for spejdere)   

www.dds.dk  (Det Danske Spejderkorps officielle hjemmeside for ledere)

http://aktivitet.dds.dk/  (DDS's store aktivitetsdatabase)

www.vestskov.dk  (Vestskov division)

www.spejdergear.dk  (Bestil spejderudstyr i webshoppen og hent det i butikken på Rødovrevej)

www.spejdersport.dk

http://www.befaestningen.dk/besog/vestvolden  (Forslag til ture og aktiviteter på Vestvolden)

http://www.geocaching.dk/begynder  (Introduktion til geocaching)

http://dds.dk/node/2557  (Spejderlex - DDS's gamle håndbog med klassiske spejderfærdigheder)





Emneord: Familiespejder 0 - 6 år Mikro 0.- 1. klasse Mini 2.- 3. klasse Junior 4.- 5. klasse Trop 6. klasse og op

Kontingent

Kontingentet betales hvert halve år med forfald 1. februar og 1. august.

Du kan betale her på hjemmesiden Betal kontingent eller ved bankoverførsel til gruppens konto 1551 0002983222 eller via Mobilepay 62145.

Husk tydeligt at anføre navn og periode.

 

Kontingentsatser: 

500 kr. for et halvt år
(For søskende betales der kun fuld pris for den ældste. De øvrige søskende er halv pris.)

Ved indmeldelse efter påske eller efter efterårsferien, betales halvt kontingent. 

For spejdere, som er på efterskole, er kontingentet 182 pr. halve år.

Ledere betaler 75 kr pr. halve år. 

Har du spørgsmål vedr. kontingentet er du velkommen til at kontakte vores kasserer eller medlemsansvarlig  <Kontaktinfo her>

 

Ny spejder ? 

Er du ny spejder skal du gøre følgende: 

1. Udfylde indmeldelsen her Indmeldelse nye spejdere 

2. Købe en startpakke

3. Betale kontingent 

 

 

 


Emneord: Familiespejder 0 - 6 år Mikro 0.- 1. klasse Mini 2.- 3. klasse Junior 4.- 5. klasse Trop 6. klasse og op
Bornholm3

Smil og jernvilje vandt igen over de Bornholmske veje

En af de faste traditioner hos Rødovrespejderne er deltagelsen i Spejdermarchen Bornholm Rundt, hvor er stor flok vandreglade spejdere hvert år mødes i pinsen og går Bornholm Rundt. De 105 km tilbagelægges på 3 dage, og overnatningen sker i telte undervejs.  

Igen i år var der både garvede Bornholm Rundt deltagere og helt nye med. Vi havde spejdere som gik turen for fjerde gang i træk, spejdere som efter flere forsøg endelig lykkedes med det, deltagere som kæmpede en brav kamp og gav alt hvad de havde i sig, men måtte køres lidt af vejen og også nogle debutanter som gik hele vejen rundt. 

Igen i år lykkedes det faktisk en af vores mikroer at komme hele vejen rundt - Maksai måtte efter to dage opgive at få sin far med rundt, men slog sig sammen med Spir, Bumle og Morbjørn, og fik med en god blanding af gode ben og vilje til at gennemføre, besejret de 105 km i højt humør. Ved målet i Rønne var der endda sang og kagemand, da Spir fejrede sin 9 års fødselsdag med at gennemføre for anden gang.  

Turen er hård ved alle, både de der har gået mange gange og de der prøver første gang, men der var smil og godt humør hele vejen igennem, og der blev igen knyttet nye venskaber med spejdere fra andre dele af landet og fra andre spejderkorps. Tak til de bornholmske spejdere for endnu en gang at have lavet et flot arrangement. Om et par dage, når vores fødder ikke gør ondt længere, glæder vi os allerede til næste år... Sådan plejer det ihvertfald at gå !  

Se en masse billeder fra turen på Rødovrespejdernes Facebook-side


Emneord: Familiespejder 0 - 6 år Mikro 0.- 1. klasse Mini 2.- 3. klasse Junior 4.- 5. klasse Trop 6. klasse og op

Sommerfest med oprykning

Dato: 
Lør, 17.08.2013 13:00 - 16:30

Alle Rødovrespejdere med familier inviteres til sommerfest og oprykning

Lørdag d. 17. august kl. 13.00  Ved Fort Vest, Ved Voldgraven 59a

Program for dagen:

13.00  Velkomst

13.15  Spisning

Medbring kød til grillen, så sørger vi for brød og salat. Drikkevarer kan købes

15.00  Oprykning og uddeling af mødeknapper

Der er en del børn som skal rykke fra en gren til en anden, og der skal siges pænt farvel til den gamle gren og goddag til den nye, ved en lille oprykningsceremoni, hvor ’Sorte Tyr’ som sædvanlig nok kommer forbi og hjælper os. Greninddelingen er som følger:  Mikrober 0-6 år, Mikro 0. og 1. klasse,  Mini 2. og 3. klasse, Junior 4.- og 5. klasse og Storspejdere 6. kl. og op

16.30  Den officielle del slutter, men de der har tid og lyst kan blive og hygge ved  bålet…

Pris 30 ,-  pr. deltager (kan betales på dagen)


Emneord: Familiespejder 0 - 6 år Mikro 0.- 1. klasse Mini 2.- 3. klasse Junior 4.- 5. klasse Trop 6. klasse og op

Vindere af QUAAX's julbilæumskonkurrence