Det sker

  • Lør, 03.11.2018 11:00 - Søn, 04.11.2018 14:00

    Venner i Vildmarken er alletiders weekendtur for mikro og mini, hvor vi skal ud i efteråret og bruge nogen af alle de ting vi har gået og øvet os på - og vigtigst af alt - vi skal gøre det sammen med vores rigtig gode venner. 

    Vi mødes lørdag kl. 11.00 ved Brommecentret, Bromme Østermark 28, 4190 Munke Bjergby.

    Sig til hvis I har brug for at vi lige hjælper med at finde nogen at køre med.

    Vi slutter søndag kl. 14.00 samme sted. 

    Overnatning foregår i hytte, men vi er ude det meste af tiden, så husk tøj og fodtøj der passer til vejret.

    Pakkeliste kan findes under 'Praktisk Info' her på hjemmesiden.

    I skal IKKE have madpakke med, og slik og sodavand er heller ikke nødvendigt.

    Prisen for weekendturen er 180,- som betales ved tilmelding senest d. 11. oktober (ugen inden efterårsferien)

    Hvis der er forældre, der gerne vil med som hjælpere, kan I notere det på tilmeldingen. Samme pris som for spejdere.

     

     

  • Fre, 09.11.2018 18:00 - Søn, 11.11.2018 11:00

    Vi skal på en mega hyggelig hyttetur i skoven.

    Turen går til spejderhytten Birkedam ved Allerød. Kirkeltevej 31, Allerød. Her skal vi lave sjove aktiviteter og mon ikke vinderen af Den Gyldne Rosin 2018 skal kåres?

    Medbring madpakke til fredag aften, udstyr til overnatning i hytte (inkl sovepose og lagen), et godt brætspil hvis du har, samt varmt, vand og vindtæt overtøj, vi skal være meget udenfor. Pris 250 kr.

    nid%3D1557%7Ctitle%3D%7Cdesc%3D%7Clink%3Dnone 

  • Lør, 08.12.2018 10:00 - 15:00

    Lørdag d. 8. december holder vi julefest på Rødovregård for alle gruppens spejdere, små og store, med familier. 

    Flere detaljer kommer senere....

  • Søn, 03.03.2019 10:00 - 13:00

  • Lør, 16.03.2019 10:00 - 16:00

    Junior OL for alle juniorspejdere i Vestskov Division.

    Vi dyster mod hinanden i patruljer i forskellige spejderfærdigheder som fx pionering, orientering, madlavning og samarbejde

     

  • Lør, 23.03.2019 10:00 - Søn, 24.03.2019 14:00

    Den traditionelle gruppetur bliver i år i marts. Vi tager igen i år til hytten "Posthuset" der ligger inde midt i skoven ved Hørsholm.

    Program og tema for turen senere men vi skal helt sikkert have det sjovt sammen, hygge, lege, lave snobrød, dyste mod hinanden i blandede patruljer, sove i hytte eller telt.

     

  • Tor, 16.05.2019 17:00 - Søn, 19.05.2019 17:00

    Få en helt unik spejderoplevelse-tag på PUF kursus.

    PUF kurser står for patruljeliv, udvikling og friluftsliv og er kurser der holdes for juniorspejdere over hele Danmark, du kan vælge et der passer til dig, du er i alle tilfælde garanteret sjove oplevelser og nye spejdervenner.

    Snak med lederne om hvornår der er tilmelding. Du kan ønske at komme samme sted som en spejderkammerat.

    Du skal være fyldt 11 eller 12 år når kurset afholdes.

    Se meget mere her:

    www.dds.dk/puf-temaside

  • Fre, 07.06.2019 08:30 - Man, 10.06.2019 14:00

    Vandretur Bornholm Rundt, sammen med en masse andre spejdere fra hele landet og fra forskellige korps.

    Fantastisk tur, hvis man kan lide at gå og gerne vil opleve Bornholm på en helt ny måde.

    Den samlede tur er 105 km, som tilbagelægges på tre dage.

    Det er også muligt at blive kørt på dele af turen, så man kan sagtens være med uden at skulle gå hele vejen. Forældre er meget velkomne på Bornholm Rundt og tilmelder sig også her.

    Overnatning foregår i gruppens telte, som vores hjælpere sætter op, så de står klar når vi kommer trætte til overnatningspladserne.

    Mikroer og minier skal være ledsaget af forældre, der går med, eller have en aftale med andre voksne om at de følges med dem. Tempoet, der bliver gået i, og antallet af pauser varierer rigtig meget, så lederne kan ikke følges med alle børn.

    Alle, både børn og voksne, tilmelder sig og betaler her på siden.

    Tilmelding her på hjemmesiden senest 9. maj Cool

  • Søn, 07.07.2019 08:00 - Lør, 13.07.2019 18:00

    Vi skal op i Sverige i en uge, måske se en elg, klatre, vandre gennem moser, fiske, bo i bivuak, sejle i kano, lave mad på Trangia og selvfølgelig hygge os med de bedste spejdervenner.

    vi glæder os allerede.

    1. rate 1. Februar betales 500kr forhåndstilmelding

    2. rate 15. Maj betales resten (600-1100kr)

    meget mere info senere.

    www.svenskkanoferie.dk

  • Fre, 13.09.2019 19:00 - Søn, 15.09.2019 14:00

     

     

     

     

    Er du glad for mudder?

    Er du ikke bange for at blive udfordret på dine spejderfærdigheder?

    Har du mod på at prøve noget nyt?

    så er spejder 5-kamp noget for dig!!!!

    Man dyster mod andre patruljer i små sjak af tre spejdere (lederne hjælper jer med at danne de sjak der skal deltage).

    Det bliver sjovt, beskidt og udfordrende :0)

    Det foregår i nærheden af Helsingør og Gurredam spejdercenter.

    www.spejder5kamp.dk