Nyheder

IMAG0285

Skøn forårsweekend i skoven

I weekenden d. 14-15. april havde 32 Rødovrespejdere i alle aldre fundet vej til spejderhytten 'Posthuset' ved Høsterkøb. Se billeder fra weekenden under Billedgallerier. Lørdag var vejret fantastisk, april måned taget i betragtning, og vi lavede et stort bål og bagte en masse snobrød. Derefter stod dagen i Den tredie verdens tegn, og de mindste mærkede på egen krop hvad det vil sige at være nødt til at gå flere kilometer for at hente vand, mens de største spejdere byggede en primitiv vandledningsinstallation - og den virkede. Søndag deltog alle i Spejder OL, hvor der blev dystet i mange traditionelle spejderdiscipliner. Tusind tak for en rigtig dejlig weekend !